Torsdagsvolley - indslusningshold til herre- og damevolley

Vi ønsker med dette hold, at have mulighed for at lave den bedst mulige indslusning til klubben og til sporten generelt. 

Er man tilflytter til området og/eller blot ønsker at snuse til, om volleyball kunne være ens nye sport og/eller man som udgangspunkt gerne vil udvikle sig i sporten, ja så er Torsdagsvolley den gode start, Vi forventer, at man har gjort visse erfaringer med volleyball og dermed ikke at man starter helt fra nul med volleyball. Man er måske ikke erfaren i at spille med systemer og/eller det er lang tid siden man sidst har spillet.

Det vil også være ved Torsdagsvolley, at man starter op, hvis man er “ukendt” for klubben. Det betyder, at mange, den første gang de kommer til klubben, vil blive bedt om at møde op til Torsdagsvolley, hvorefter der afklares hvor i klubben man passer bedst ind. Nogen vil blive sendt direkte videre til mere øvede hold, mens andre vil skulle fortsætte med Torsdagsvolley og/eller måske starte på voksen begynderholdet om onsdagen. 

På Torsdagsvolley arbejder vi meget med den tekniske del + at man bliver oplært i spilsystemmer. Der vil være mulighed for kampe idet spillerne vil blive tilbudt, at spille kampe i DGI rækken (herrer og damer). Her kan man evt. blive mixet med spillere fra klubbens øvrige turneringshold alt afhængigt af, om man mangler spillere eller ej.

Målsætningen er, at spillerne og holdet i sig selv, skal udvikle sig mest muligt og at spillerne skal klargøres til at spille i seniorrækkerne.

Træningstid: Torsdag kl. 18.00-20.00 (træningen vil forgå som et mix mellem herrer og damer)

Træningssted: Kolding Volleyball Klub, dyrehavevej 116B

Trænere: Maiken Bendtsen Vejrup m.fl. 

Kontakt: Karsten 30273869

Du er også velkommen til at sende os en mail på info@kolding-vk.dk

Volleyball i Kolding
Start til volleyball i Kolding