Introduktion til Kidsvolley

Kidsvolley er boldspil skabt på børnenes præmisser og skaber sved på panden og samtidigt masser af sjov. Kidsvolley er et boldspil for børn, hvor der altid er et niveau, der passer til barnets alder og udvikling. 

Spillet udvikler sig fra ”ren” bevægelse, til kaste- og gribebevægelser, til volleyballkast og –slag og frem til det færdige volleyball spil.

Level 0 og 1 bygger på rotationsprincippet og er målrettet mod de 6 – 9-årige. Level 2 er stadigt med rotationsprincippet, men her bygynder volleybal slagene at få større indflydelse.

Level 3 indeholder alle volleyball-slagene, men man skal gribe bolden anden gang og der skal spilles 3 gange inden bolde passerer nettet igen. Spillet udvikler den taktiske forståelse for volleyball

Level 4 er det, som vi tidligere kendte som minivolley og er i princippet helt almindelig volleyball, bare på en Kidsvolley bane (badminton bane)

Generelt på alle levels i Kidsvolley, så er man op til 4 spillere på banen af gangen.