Kolding Volleyball Klub - En klub for alle
Kolding Volleyball Klub vil gerne være en inkluderende klub hvor der er plads til alle. Vi har derfor også sammensat en masse forskellige tilbud så der er et hold til hvert behov – både nye spillere, øvede spillere, unge spillere, børn, senior spillere og studerende.
Derudover vægter vi i Kolding Volleyball klub fællesskabet højt. Vi er selvfølgeligt fælles om at spille volleyball, men også fælles om en masse andre ting såsom klubarrangementer med fokus på andet end volleyball. Det kan for eksempel være fællesspisning, julefrokost eller ølsmagning. Både kampprogram og fælles arrangementer kan findes i vores kalender.
I kraft af at Kolding Volleyball Klub ønsker at være en klub for alle, og dermed også et sikkert og trygt sted at begå sig, har vi sørget for at tage stilling til både alkohol, doping og matchfixing. Lige som vi også prøver at finde samarbejdspartnere der kan vejlede om skader og kost.
Vi er en klub i udvikling og har lige påbegyndt ‘projekt ung i Volley’. Et spændende projekt som vi håber kan skabe et fedt ungdomsmiljø i klubben og i foreningslivet generelt.
Alt dette kan du læse mere om på vores side.