Herre 1
Holdet spiller i 1. division, som er landets næstbedste række. Holdet træner 2 gange om ugen og består af en blanding af unge talentfulde spillere og mere rutinerede spillere.
Målsætningen for sæson 2026-27 kan læses lidt længere nede.
Træningstid: Tirsdag kl. 20:00-22:00 og torsdage kl. 18:00-20:00
Træningssted: Bakkeskolens hal, Seestvej 6, 6000 Kolding
Træner: Simon Højen
Kontakt: Simon 22354868
Du er også velkommen til at sende en mail til os på info@kolding-vk.dk
Målsætning
Vil du være en del af et ambitiøst hold, hvor udvikling, fællesskab og høj intensitet går hånd i hånd?
Vi går ind i en ny sæson, som giver mulighed for at tænke nyt. Det betyder, at der bliver plads til at afprøve nye roller, udvikle spillere og arbejde med forskellige spilsystemer – samtidig med at vi ønsker at fastholde den kontinuitet og kultur, som er fundamentet for holdet.
Vores mål er at forblive i 1. division.
Vi træner med udgangspunkt i kampnære situationer, høj intensitet og et stærkt fokus på individuel og kollektiv udvikling. Målet er at skabe dygtige volleyballspillere, som kan begå sig på et højt niveau og på sigt indgå i elitesammenhænge. Derfor indgår fysisk træning også som en naturlig del af vores setup.
Samtidig tror vi på, at et stærkt hold skabes både på og uden for banen. Vi forventer, at alle tager ansvar for fællesskabet og bidrager aktivt til klubbens sociale liv. Engagement handler ikke kun om træning og kamp – men også om at være en god holdkammerat og en aktiv del af klubben.
For at kunne planlægge træning, kampe og udvikling bedst muligt lægger vi stor vægt på kalenderstyring og stabilt fremmøde. Vi forventer, at spillerne prioriterer holdets aktiviteter og melder deres tilgængelighed ud i god tid. Det giver de bedste forudsætninger for kvalitet i både træning og kamp.
Vi søger spillere, der:
- Har ambitioner om at udvikle deres volleyball.
- Trives i et træningsmiljø med høj intensitet og kampnære øvelser.
- Er villige til at tage ansvar – både for deres egen udvikling og for holdets fællesskab.
- Har lyst til at være en del af et seriøst, men socialt stærkt miljø.
Er du en erfaren divisionsspiller, en talentfuld ungdomsspiller eller blot klar til at tage næste skridt i din volleyballudvikling, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi glæder os til at byde nye spillere velkommen til 1. divisionsherrerne i Kolding Volleyball Klub.
Studierabat er for studerende på videregående uddannelser og/eller studerende, som får udeboende SU. Man skal altså kunne dokumentere at man læser på en videregående uddannelse og/eller at man modtager udeboende SU.