Dame 1

Holdet spiller i 2. division, som er landets tredjebedste række. Holdet træner 2 gange om ugen og består af en blanding af unge talentfulde spillere og mere rutinerede spillere. Målsætningen er, at holdet i sæson 2026-27 spiller med om oprykning til 1. division.

Målsætning for Dame 1

På Dame  1 spiller vi for at vinde. Vores klare målsætning er at rykke op og det kræver dedikation, engagement og en stærk holdindsats – både til træning og kamp.

Vi forventer, at alle spillere møder med ambitioner om at udvikle sig i alle spillets facetter. Samtidig tager vi ansvar for vores egen og hinandens udvikling fordi vi ved, at et stærkt hold skabes af spillere, der både investerer i deres egen udvikling og bidrager aktivt til fællesskabet. Du tager ansvar på dit eget hold, og du deltager som en aktiv del af klubbens fællesskab både i det sociale og det frivillige arbejde.

Vi stiller høje krav til os selv og til hinanden. Gennem disciplin, engagement og en stærk holdånd arbejder vi målrettet mod vores fælles ambition om at vinde kampe og sikre oprykning.

Vi kæmper sammen. Vi udvikler os sammen. Vi vinder sammen.

Træningstider: Tirsdage kl. 18:00-20:00 og torsdage kl. 20:00-22:00. 

Der vil blive mulighed for ekstra træning på udvalgte fredage kl. 17.00-19.00, hvor der også kan være fokus på det sociale både på holdet og med de øvrige herre- og dameturneringshold.

Træningssted: Bakkeskolens hal, Seestvej 6, 6000 Kolding

Trænere: Thales, Signe K og Alexander

Kontakt: Signe 41405670

Du er også velkommen til at sende en mail til os på info@kolding-vk.dk

Damevolley i Kolding

Studierabat er for studerende på videregående uddannelser og/eller studerende, som får udeboende SU. Man skal altså kunne dokumentere at man læser på en videregående uddannelse og/eller at man modtager udeboende SU.