Herre 2

Herre 2 vil være en blanding af klubbens mest talentfulde U17 og U20 drenge krydret med et par rutinerede herrer. Holdet vil spille i 2. division. For at spille på holdet, skal du have styr på grundteknikken samt prioritere at komme til alle holdets træninger i ugen. Sidst men ikke mindst så har du lyst til at udvikle dig i volleyball sammen med dine holdkammerater.

Målsætningen for sæson 2026-27 kan læses lidt længere nede.

Træningstid: Tirsdage kl. 20:00-22:00 og torsdage kl. 18:00-20:00

Træningssted: Bakkeskolens hal, Seestvej 6, 6000 Kolding

Trænere: Lise Lotte og Brian D

Kontakt: Lise Lotte 20940304

Du er også velkommen til at sende os en mail på info@kolding-vk.dk

Målsætning

Vil du være en del af et ambitiøst hold ?
Vi går ind i en ny sæson, som giver mulighed for at tænke nyt. Det betyder, at der bliver plads til at afprøve nye roller og udvikle spillere – samtidig med at vi ønsker at fastholde den kontinuitet og kultur, som er fundamentet for holdet.
Vores mål er at forblive i 2. Division, så vi spiller for at vinde.
Vi træner med udgangspunkt i kampnære situationer og et stærkt fokus på individuel og kollektiv udvikling.
Samtidig tror vi på, at et stærkt hold skabes både på og uden for banen. Vi forventer, at alle tager ansvar for fællesskabet og bidrager aktivt til klubbens sociale liv. Engagement handler ikke kun om træning og kamp – men også om at være en god holdkammerat og en aktiv del af klubben.
For at kunne planlægge træning, kampe og udvikling bedst muligt lægger vi stor vægt på kalenderstyring og stabilt fremmøde. Det giver de bedste forudsætninger for kvalitet i både træning og kamp.
Vi søger spillere, der:
· Er villige til at tage ansvar – både for deres egen udvikling og for holdets fællesskab.
· Har lyst til at være en del af et seriøst, men socialt stærkt miljø.
Er du en erfaren divisionsspiller, en talentfuld ungdomsspiller eller blot klar til at tage næste skridt i din volleyballudvikling, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi glæder os til at byde nye spillere velkommen til 2. divisionsherrerne i Kolding Volleyball Klub.

Studierabat er for studerende på videregående uddannelser og/eller studerende, som får udeboende SU. Man skal altså kunne dokumentere at man læser på en videregående uddannelse og/eller at man modtager udeboende SU.