Vi vil i løbet at en sæson arrangere events, som kan have interesse for vores samarbejdspartnere. Det kan f.eks. være:

  • Businessvolley
  • Foredrag
Se beskrivelser længere nede på siden!
 
Tag kontakt til klubben for yderligere info:
Mail: formand@kolding-vk.dk 
Mobil: +45 3027 3869

Businessvolley - holdtilmelding

Tilmeld et hold og deltag i et sjovt og anderledes event sammen med kolleger, hvor der spilles mod hold fra andre virksomheder. Det kan også være en mulighed for god kollegahygge efter en lang arbejdsuge. Der vil til eventen være mulighed for at pleje og skabe gode relationer både på eget hold og med de øvrige deltagende hold.

Businessvolley arrangeres en fredag eftermiddag sidst i november eller starten af december. Tidspunkt for arrangementet er 14.00-17.00 inkl. omklædning, turnering, præmieoverraskelse og med mulighed for bad og badebajer.

Konceptet

Businessvolley afholdes som et 3 timers arrangement med 8-12 deltagende hold. Hvert hold er på 6-8 spillere og som udgangspunkt med fri sammensætning af herrer og damer. Én virksomhed kan max deltage med 3 hold pr. arrangement.

Priser

  • Virksomheder, som har sølv-, guld-, platin- eller hovedsponsorpakken i Kolding VK, deltager gratis med 1 hold og har fri øl, vand og chips til disse spillere. Hvis virksomheden har flere hold med, skal der betales 600 kr. pr. ekstra hold
  • Virksomheder, som har bronze- eller ❤️sponsorpakken samt sponsorer som kun har logo på spillertøj i Kolding VK, kan deltage for 600 kr. pr. hold og med mulighed for tilkøb af øl, vand og chips for 200 kr. pr. hold
  • For alle øvrige virksomheder koster det 1.200 pr. hold og med mulighed for tilkøb af øl, vand og chips for 300 kr. pr. hold

Businessvolley som personalearrangement

Ønsker din virksomhed at arrangere et sjovt og anderledes event for de ansatte evt. som opvarmning til virksomhedens julefrokost, så er dette også en mulighed. Fysisk aktivitet blandt kolleger er altid en god måde at skabe og dyrke de gode relationer mellem ansatte. Mød derfor op til et samlende og fællesskabende event, hvor virksomhedens ansatte får både sved på panden og smil på læben. 

Businessvolley som personalearrangement kan laves en fredag eftermiddag eller en weekend på et tidspunkt på året, hvor det giver mening for virksomheden. Tidspunkt for arrangementet aftales med klubben. Typisk vil det have en varighed på 2-3 timer inkl. omklædning, træning/turnering, evt. præmieoverrækkelse og med mulighed for bad og badebajer.

Konceptet

Businessvolley som personalearrangement kan afholdes for 12 og op til 100 personer. Eventet kan laves som en træning eller et stævne med kampe mellem hold – det kan også være en kombination.

Tag kontakt til klubben for yderligere info, hvor der samtidig aftales pris for arrangementet.

Foredrag

Vi vil løbende afholde foredrag, oplæg og lignende for vores samarbejdspartnere og vores medlemmer. Arrangementet vil blive annonceret på klubbens hjemmeside og på de sociale medier. Ligeledes skriver vi ud til vores samarbejdspartnere om de enkelte events.