Nominering til årets forening i Kolding Kommune 2020 og igen i 2023

Kolding Volleyball Klub har de seneste år intensiveret medlemsinvolveringen, haft udenlandske trænere og ikke mindst sat børn og unge i fokus. Det har skabt stor medlemsfremgang på stort set alle årgange. Indtil 2015 var tilbuddet af hold i KVK udelukkende rettet mod spillere over 18 og medlemstallet svingede mellem 60 og 100. Nu har klubben næsten 300 medlemmer, og der findes hold for børn fra tre år og helt op til senioralderen.

Dette bemærkelsesværdige skridt er sket ved grundigt og vedholdende arbejde af bestyrelsen og klubbens trænere. Bestyrelsen har valgt en strategi, hvor udvikling af tilbuddet i klubben har høj prioritet samt en målsætning om at vokse på bredde- og ungdomsdelen, hvilket i høj grad er lykkes. Klubben forsøger at engagere flest mulige medlemmer, og vi arbejder hele tiden på, at der findes frivillige og kvalificerede trænere til alle hold. I Kolding Volleyball Klub er vi enormt stolte af, at vi i 2020 blev nomineret og i 2023 har vundet prisen, som årets forening i Kolding Kommune.

En stor tak skal lyde til alle KVKs frivillige, som hver uge yder en kæmpe indsats.

Pige der spiller Volleyball i Kolding Volleyballklub

Årets ungdomsklub 2018 i Volleyball Danmark